Shire Jobs

Mobile Shire Logo

Job Information

Eurofins Naturvidenskabelig akademiker til kundeservice in Vejen, Denmark

Drømmer du om at bruge din faglighed til at rådgive og vejlede vores kunder på komplekse og tekniske områder – så er her muligheden for at blive en del af et team, som brænder for at yde den bedste kundeservice.

Eurofins Vitamin Testing A/S er Eurofins gruppens internationale vitamin- og aminosyre- kompetencecenter, hvor vi beskæftiger mere end 100 højt kvalificerede og erfarne kemikere, ingeniører, laboranter og assistenter. Vi servicerer fødevare-, foder- og petfood-industrien over hele verden igennem et tæt samarbejde med vores internationale Eurofins partnere, ved at tilbyde analyser af mange forskellige parameter, på talrige typer af produkter.

Som Analytical Service Manager (ASM) vil du, sammen med en håndfuld dygtige kolleger, være bindeled mellem laboratoriet og kunderne, hvor effektiv og professionel kundesupport vægter tungt. 

De primære arbejdsopgaver består i:

  • behandling af kundeforespørgsler

  • rådgivning og vejledning af primært internationale kunder

  • håndtering af evt. kundereklamationer

  • validering af produktions- og analyseresultater

  • håndtering af specifikke kundekonti

I teamet løftes der i flok, så alle når i mål. Vi ser faglig og personlig udvikling som en vigtig del af vores dagligdag og tilskynder sparring og vidensdeling i teamet.  

  • en videregående naturvidenskabelig uddannelse eller anden relevant baggrund

  • erfaringen inden for kosttilskud og vitaminer

  • flair for IT-systemer og kvalitetsstyringssystemer

  • taler og skriver dansk og engelsk. Derudover er er det en fordel hvis du taler tysk, fransk eller svensk

Derudover er du:

  • serviceminded, forstår af sætte kunden i fokus og leverer service med et smil

  • udadvendt, har energi og er forandringsparat

  • en person som arbejder stabilt og løsningsorienteret med fokus på detaljen

  • lærenem og god til at sætte dig ind i nyt teknisk stof, som du evner at formidle videre

Arbejdstid

37 timer, i vagtplan i tidsrummet kl. 7-18 på hverdage. Weekendvagt ca. hver 7. uge.

Arbejdssted

Eurofins Vitamin Testing A/S, Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Yderligere informationer

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager Lotte Nørregaard på Lotte.Norregaard@ftn.eurofins.com

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer

Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning

Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning

Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening

Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet

Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling

Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Lyder jobbet som noget for dig?

Så send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på ”Jeg er interesseret”.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og lukker rekrutteringen, når den rigtige kandidat er fundet – så vent ikke med at søge. Du skal søge online, det er eneste mulighed. Ansøgninger på mail tages ikke i betragtning.

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

DirectEmployers